Køkkenchef – Belle Guldsmeden, Aarhus

Køkkenchef søges til opstart af hotel i Aarhus

 

Belle Guldsmeden i Aarhus søger en passioneret og visionær køkkenchef, der brænder for at skabe unikke madoplevelser – og samtidig kan opbygge og lede et stærkt team. Du er med til at bygge køkkenet op fra bunden, da hotellet først åbner til juli 2026.

Som køkkenchef får du det overordnede ansvar for hotellets gastronomiske oplevelse – fra morgenmad og frokost til aftensmad. Du bliver en central drivkraft i udviklingen af vores køkken og får mulighed for at sætte dit eget præg på både koncept og team fra starten.

Hos Guldsmeden Hotels arbejder vi med et gennemgående madkoncept på tværs af vores hoteller, som sikrer genkendelighed og kvalitet – samtidig med, at der er plads til lokale og individuelle præg på det enkelte hotel. Vi har det Økologiske spisemærke i Guld, hvorfor der vil være standarder der skal overholdes.

Ansvarsområder Køkkenchef

  • Overordnet ansvar for køkkenets drift og udvikling
  • Ansvar for ansættelser samt vagtplanering af kokketeamet
  • Udvikling og løbende optimering af morgenmad, frokost og aftensmad
  • Identificere, udvikle og implementere nye koncepter inden for:
    • Restaurantoplevelsen
    • Terrasse/servering udendørs
    • Mødeforplejning og konferencetilbud
    • Frokostordninger
    • Samspil med spaområde
  • Opbygning, ledelse og udvikling af eget køkkenteam
  • Tæt samarbejde med restaurantchef og hotelchef omkring strategi og udvikling
  • Oplæring og udvikling af medarbejdere og elever
  • Sikre styring af køkkenprocent og lønprocent
  • Sikre overholdelse af hygiejne- og fødevaresikkerhedsstandarder
  • Ansvar for effektiv råvareanvendelse og minimering af madspild
  • Implementere bæredygtige og innovative løsninger i køkkenet
  • Varebestilling, lagerstyring og optimering af råvareanvendelse

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring som køkkenchef eller souschef med ledelsesansvar
  • Har god forretningsforståelse og erfaring med økonomistyring i køkkenet
  • Er struktureret, kreativ og har blik for både kvalitet og bundlinje
  • Trives i en dynamisk hverdag og kan skabe overblik
  • Har lyst til at være med fra starten og forme en ny destination

 

Praktisk

Stillingen indebærer aften- og weekendarbejde, som du planlægger i samarbejde med dit team.

Hotellet er certificeret med Økologisk Guldmærke, Green Key og Green Globe, og vi arbejder aktivt med bæredygtighed i alle dele af driften.

 

Opstart – snarest muligt.

Hotellet åbner pr. 1. juli med 66 værelser

 

Ansøgning: Send din ansøgning og CV til Sanne Remmer Madsbjerg - sanne.m@guldsmedenhotels.com

Der vil løbende blive afholdt samtaler

Vi glæder os til at høre fra dig.