English Deutsch

Konfirmation

 

Guldsmeden Hotels inviterer indenfor på Axel, Babette og Manon les Suites på Vesterbro og Indre By, når vi som noget nyt tilbyder konfirmationsevents.

Vores hoteller er moderne, urbane, og levende med naturen som bærende element, der leder tankerne hen på tropiske klimaer og fjerne destinationer.

 

Guldsmeden Hotels byder traditioner i nye rammer velkomne, og vi skræddersyer netop den konfirmation som en konfirmand anno 2019 efterspørger. Vi elsker økologi, lækker mad og drikke, god stemning og smukke rammer, og vi er stedet for dig, der søger det unikke og utraditionelle, og samtidig ønsker at bevare det traditionelle aspekt ved en konfirmation.

 

Orangeriet inviterer indenfor

Babettes Orangeri er et moderne drivhus, og forener to historiske bygninger i Københavns centrum. Orangeriet kredser om den intime stemning, for både den lille og store konfirmation. Orangeriet er velegnet til reception og små konfirmationsmiddage i naturskønne omgivelser. Nyd en hjemmelavet limonade eller et glas champagne og en kanapé, når konfirmanden byder velkommen. Tillader vejret det, kan vores charmerende baggård udgøre rammerne for en varm eftermiddagsreception med associationer til den danske sommer. Frokost- og aftenmenu er selvfølgelig 100% økologisk, og afholdes i vores hjemlige og varme lokaler i restauranten, perfekt egnet til konfirmation med dertilhørende taler.

 

Poolparty i naturskønne omgivelser

På Manon les Suites er tagterrassen med udsigt over Københavns tage, og Junglefish området, med en betagende pool placeret i midten af hotellet, kun omgivet af tropiske planter hængende fra loftet – et moderne og frisk bud på en konfirmation. I Junglefish kan barnlige sjæle benytte poolen, inden menuen bliver serveret i Junglesfish, eller i restauranten på øverste etage med udkig til byens pulserende liv. Restauranten emmer af liv og hygge, og herfra kan der nydes en farverig og appetitlig tre retters menu. Manon les Suites er vores eneste femstjernede hotel i København, og er en unik mulighed for at opleve en konfirmation I sent vil glemme.

Poolparty i Junglefish eller traditionel siddende middag i restauranten, bestemmes af selskabets størrelse og konfirmandens ønske.

 

Unikt gårdmiljø til sommer-konfirmationer

 

Axel hotel er foruden at være det største af de tre hoteller, også det ældste. Hotellets unikke særpræg er et tilbagetrukket og intimt gårdmiljø med et charmerende loungeområde, og en restaurant i særklasse med udsigt til gaden eller til den unikke oase, som vores gård udgør. Byd dine gæster velkommen i vores hyggelige gård under overdækkede parasoller, og nyd en forfriskende sodavand eller et glas bobler til det voksne selskab. Restauranten indenfor og gårdmiljøet udenfor kan forvandles til netop den intime stemning, som I måtte efterspørge til jeres konfirmationsmiddag.

Forkæl konfirmanden og vennerne med en rooftop suite med egen terrasse og boblebad når aftenen falder hen.

 

Kapacitet: max. 70 mennesker.

Developed by Standoutmedia

Newsletter