Front Desk Manager på 66 Guldsmeden, København
Vi søger en engageret og serviceminded Front Desk Manager, som har lyst til at være en central del af vores hotel på Vesterbrogade 66. Hotellet er en del af den internationale hotelkæde Guldsmeden Hotels, der har hoteller i København, Aarhus, Oslo, Berlin, Bremen, Menton og Bali.
Hos Guldsmeden Hotels tilbyder vi et dynamisk og socialt arbejdsmiljø, hvor ikke to dage er ens. Vi værdsætter en venlig, uformel atmosfære med plads til humor, teamwork og personlig udvikling.
Om jobbet
Som Front Desk Manager får du det daglige ansvar for receptionen og bliver den naturlige go-to-person for både gæster og receptionsteamet. Du trives med ansvar, kan bevare overblikket i en travl hverdag og har samtidig blik for de små detaljer, der gør en stor forskel for vores gæster.
Dine opgaver
· Dagligt ansvar for receptionens opgaver og sikre en velfungerende daglig drift.
· Udarbejde vagtplaner og være den primære kontaktperson for receptionsteamet.
· Arbejde tæt sammen med resten af hotelteamet – herunder køkken, housekeeping og hotel manager.
· Onboarde nye receptionister og stå for deres oplæring i Guldsmedens ånd og måde at arbejde på.
· Sikre en høj standard for gæsteservice og være med til at håndtere gæsternes spørgsmål, ønsker og eventuelle klager.
· Bidrage aktivt til et godt fællesskab og en positiv stemning i receptionsteamet.
· Tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger, når situationen kræver det.
Vi forestiller os, at du
· Har minimum 2 års erfaring fra en reception – gerne fra hotelbranchen.
· Brænder for god gæsteservice og forstår, hvad god hospitality handler om.
· Er god til at møde forskellige typer gæster og håndtere udfordringer med ro, empati og et løsningsorienteret mindset.
· Arbejder struktureret og organiseret og formår at bevare overblikket – også når der er travlt.
· Er en stærk teamplayer, som bidrager med godt humør og god energi på arbejdspladsen.
· Er selvstændig, ansvarsbevidst og ikke er bange for at give en ekstra hånd med, når der er behov for det.
· Taler et skandinavisk sprog.
Vi tilbyder:
· En spændende og levende arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens.
· En alsidig hverdag med ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig.
· Skønne kollegaer og et stærkt fællesskab.
· Fantastisk økologisk mad.
· Forskellige medarbejdergoder.
· En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på personlighed, gæsteservice og godt værtskab.
· Fuldtidsstilling fordelt på mandag-søndag med skiftende arbejdstider både dag og aften.
· Løn efter aftale
Tiltrædelse: 1. November 2026 - Fuldtid
Interesseret?
Vi ser frem til at høre fra dig med kendskab til branchen, der trives i et dynamisk miljø og som er klar til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster. Send din ansøgning og CV til:
Hotelchef, Mille Kragh Dahl på mille@guldsmedenhotels.com